Julekoncert
Anne Dorte Michelsen
Onsdag den 20. december 2023 kl. 20.00 - dørene åbner kl. 17.30
Vendelbohus, Nørregade 22, 9800 Hjørring
Anne Dorte Michelsen er blevet kaldt ”hverdagens blide besynger”. Men hendes pen har også en skarphed, og hendes koncerter spænder fra nænsom inderlighed til livfuld spilleglæde, når hun og hendes musikere tager fat på nogle af Michelsens allerstørste hits.
Midt i det mørke vi går ind i, når vinteren for alvor rammer, er sangene som et lys vi kan tænde for hinanden. Det opleves måske aller smukkest og ligefremt til en koncert med sangeren og sangskriveren Anne Dorte Michelsen.
Med sine fine fortolkninger af danske vintersange og julesalmer, og sin egen milde og varme musik, inviterer Anne Dorte Michelsen til en lys og livsbekræftende julekoncert med både fællessang, og anekdoter.
Under koncerten bliver Anne Dorte suverænt akkompagneret af sin nærværende og elegante duo, når hun da ikke selv sætter sig bag klaveret, eller griber guitaren og spiller sine kendte og elskede sange på overbevisende vis.
Medlemspris: 220 kr. pr. billet inkl. gebyr
Pris for ikke-medlemmer: 270 kr. pr. billet inkl. gebyr
Overskud fra eventet går til
Julemærkehjemmene
Du kan allerede nu støtte med et valgfrit beløb. Send det ønskede beløb på MobilePay nr. 984410.
Program
17.30 Dørene åbner
18.00 Julebuffet
19.30 Salen åbner
19.50 Velkomst
20.00 Anne Dorte Michelsen
21.30 Tak for i aften
Stor julebuffet
Onsdag den 20. december 2023 kl. 18.00 - 19.30
Kom 2 timer før koncerten og nyd en stor, flot julebuffet på Vendelbohus.
Buffeten indeholder alt det gode, du kender fra en traditionel dansk julefrokost. Naturligvis inklusiv en lækker risalamande som afslutning. Julebuffeten bliver leveret af Bryghuset Vendia.
195 kr. pr. person